“94 gulerødder med låg på”. Det er titlen på det skam-værk, som kunstner Firoozeh Bazrafkan i dag offentliggør på årsdagen for vedtagelsen af koranloven.
“Danmark anno 2024 straffer kunstnere, som gennem religionskritik opmuntrer folk til at tænke frit og selvstændigt. Det kan vi takke de 94 danske politikere for, som vedtog koranloven den 7. december 2023. Det er en dag, der er værd at skamme sig over. Jeg har puttet de ansvarlige i en syltekrukke, for vi kan ikke risikere at få flere af den slags beslutninger.”
Syltede gulerødder på rad og række
Sådan lyder det fra Firoozeh Bazrafkan, som har skabt skam-værket på baggrund af sin performance for et år siden foran Christiansborg Slotsplads. Under performancen rev hun 94 gulerødder på et rivejern. Gulerødderne symboliserer de 94 politikere fra regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt de Radikale, som stemte for loven.
Efter performancen sidste år lagde kunstneren de 94 revne gulerødder på sylteglas, og i dag offentliggør hun værket på en galleriplakat, hvor de hver af 94 politikere optræder som en syltet gulerod i et glas med vedkommendes navn.
Må piske justitsministerens bog
“Jeg må købe justitsministerens nye bog og piske den sønder og sammen i fuld offentlighed, til trods for at bogen tager afstand fra vold. Men jeg må ikke gøre det samme med en koran, selv om den faktisk opfordrer til pisk og vold mod kvinder og vantro. Det er den absurde virkelighed, som koranlovens skabere har givet os”, siger Firoozeh Bazrafkan.
FAKTA:
I forbindelse med performancen “94 gulerødder” tilbage i 2023 udtalte kunstneren:
“Performancen er en kommentar til de 94 medlemmer af Folketinget, som med falske løfter om sikkerhed har stemt ja til et forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Deres stemme oser af dobbeltmoral. Som folketingsmedlemmer har de alle skrevet under på at følge Danmark Riges Grundlov. Alligevel har de valgt, at religiøse bøger, som prædiker mod grundlovens demokratiske principper, skal nyde større beskyttelse end grundloven selv.
Siden 1953 har Danmarks Riges Grundlov været fundamentet for et stadig rigere og friere samfund. Især kvinderne har mødt flere muligheder og færre begrænsninger. Men det lader til, at rigdommen og friheden har skabt en privilegieblindhed, som har ført nogle politikere på kollisionskurs med de værdier, de har forpligtet sig på at værne om. Deres demokratiske potens smuldrer i mødet med verden udenfor parlamentets tykke mure.”